Hej 1.a
Så har jeg været på besøg hos Sille og hendes familie. Det var jo en dejlig uge da vi jo havde en rigtig lang weekend. Vi startede ugen med at være til zumba sammen med Sille’s moster og bagefter var vi ude og se en lille ny baby og nøj hvor var hun sød. Onsdag skulle vi ud og hente familiens nye bil og den er bare stor og flot. Senere blev vi afleveret hos Silles mormor og bedstefar da vi skulle med dem op i deres sommerhus, men Sille blev desværre syg om aftenen så vi sov sammen med hendes mormor og dagen efter lå vi på sofaen og så tv i mens mormor hyggede om os.
Lørdag kørte vi tidlig hjem fra sommerhuset, da Sille jo er medlem af KIFs fanklub og derfor skulle med fanbussen til København for at se dem spille mod AG men de tabte desværre selvom vi heppede og heppede, men de spillede godt, så vi havde stadig en rigtig god tur.
Søndag var vi nede i byen sammen med Silles moster og onkel og deres hunde for at spise is i det gode vejr. Efter isen skulle vi hjem og i bad og så se lidt tv inden vi skulle i seng, så vi er klar til en dejlig skoleuge
Så tak til Sille og hendes familie for en rigtig hyggelig uge.
De kærligste hilsner fra Hr. Grøn